Cartoons som interaktive og kreative mellemværender?

Jeg dansede ballet, skrev symfonier, spillede klaverkoncerter, malede mesterværker, løftede Superman, besteg Mount Everest, vandt olympisk 5 km guld som barn – i de konstante dagdrømme.

Senere blev det til senior-taiji, argentisk tango, gymnasielærer i musik og danskfag, master-crossfit, tegnekurser, svimmelhed på 9 meters klatrevæg – og nu midt i 50’erne naturligvis investering i et cartoonkursus under FOF.

Er det Livsbuens mere realistiske erobring i det lille format af barndommens magiske universer?

Nå, cartoon og comic strip-universet var indtil for nogle uger siden ret ukendt land for mig, men gjorde mig nysgerrig på grund af blandingen af tekst og billede.

Scott McCloud skriver således i ”Understanding Comics: The invisible art”:

Når to mennesker kommunikerer, ser de normalt direkte PÅ hinanden og opfatter modpartens ansigtstræk i LEVENDE DETALJER.

Hver især fastholder de OGSÅ en konstant bevidsthed om deres EGET ansigt, men dette tankebillede er ikke nær så levende, blot et skitseagtigt arrangement…en opfattelse af en form…

Derfor, når man ser på et fotografi eller en realistisk tegning af et ansigt…ser man det som EN ANDENS ANSIGT. Men når man træder ind i CARTOON-verdenen…ser man SIG SELV.

Tankevækkende, synes jeg, for her peges på den kreative med-produceren, læseren må investere for overhovedet at give mening til humor-twistede og reference-forsimplede gag’ede og gakkede udtryk.

Hvis det har interesse, leger jeg med et multikulti-tema her.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s