Forholdet mellem kreativitet og improvisation?

Som amatørmusiker (amour = kærlighed) har jeg meget tit tænkt på forholdet mellem improvisation og kreativitet – og også prøvet at opleve det “væsen”, som f.eks. mine improvisationer har. Det klassiske spørgsmål for mig og sikkert flere af jer læsere er jo: Hvor meget er sikkerhed, velafprøvede licks, trygge og sikre “plovfure-nedfald” og “skinne-kørsler”, og hvad kan i stedet betegnes som “kreativ på-stedet situativ komposition, blending og produktion” med en karakter af unikhed og ikke-set-før-hed?

Grundspørgsmålet er vel: Kan man improvisere på baggrund af – zero? Det er vel et retorisk spørgsmål, men hvor går så grænsen for det modsatte, nemlig at man præsterer et konformt musikalsk kontorarbejde, hvor man bare hiver (andres) motiv- og lick-skuffer ud?

Et åbent spørgsmål til jer alle…og ikke bare angående musik, for man kan vel ligesåvel improvisere i køkkenet, undervisningen, sex, scenen, samtalen?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s